Garanti for et aktuelt og samlet overblik
Information og kommunikation er væsentlige elementer i en flytteproces. Når du som ansvarlig for jeres flytning har 100 % overblik og sikkerhed for, at der er taget hånd om alle detaljer, så føler og udstråler du en tryghed, der forplanter sig til resten af organisationen.
Flyttemanualen – er et detaljeret planlægningsværktøj
MOVINGPRO udformer en flyttemanual, hvor alle detaljer om jeres flytning er beskrevet og dokumenteret. Den bliver struktureret og formuleret på baggrund af vores dialogmøder, analyser, logistikplaner, økonomi og aftaler. Manualen bliver ”lukket” op til 30 dage før flytningen for at sikre tilstrækkelig tid til iværksættelse og implementering af de aftalte aktiviteter.
Flyttemanualen – er et præcist styresystem
Både før, under og efter flytningen er manualen vores fælles styreredskab. Den indeholder en drejebog, som vi løbende justerer på baggrund af vores præcise monitorering af processen. Det betyder, at du konstant har et 100 % kronologisk og systematiseret overblik. Det giver jer sikkerhed for, at der ikke kommer uforudsete efterregninger. Og for MOVINGPRO betyder det, at vi konstant har et opdateret serviceværktøj, så vi kan leve op til vores ansvar og kvalitet.
Flyttemanualen – er et funktionelt opslagsværk
Vi giver alle virksomhedens involverede i flytningen en grundig introduktion til flyttemanualen og viser, hvordan detaljerede søgefunktioner gør det nemt at finde den specifikke information, I har brug for.